Hack et verdensproblem!
Formål
Der findes mange problemer på kloden, som vi skal finde en løsning på.
Du kan være med til at finde løsninger ved at designe, være kreativ og bruge den teknologi du har til rådighed.
Lige nu står vi i en situation, hvor nogle lande har indført udgangsforbud, i forbindelse med Covid-19.
Det betyder, at det kan være svært for nogle mennesker at få adgang til medicin.
Du skal nu tænke på en løsning på dette problem:
Hvordan kan vi eksempelvis bruge robotter, til at hjælpe med at bringe medicin ud til folk?
Opgave
- Brug design-tænknings-modellen til din opgave:
- Forstå problemet – her undersøger du hvad problemet er.
- Definer problemet – beskriv hvad problemet er, hvem der er involveret, hvor det er og hvilke udfordringer der er forbundet med det.
Fx Hvor skal robotten hente medicinen fra? Hvordan ved robotten, hvor den skal køre hen og hvilken medicin patienten skal have? - Idegenerering – brainstorm på gode ideer til en robot, der kan løse dette problem: tegn dem, prioriter dem og del dem med andre, for at få feedback.
Udvælg én ide.
Byg og beskriv din prototype – byg din robot eller tegn den som et produkt du tænker kan løse problemet.
I denne her fase er det meget vigtigt at kun din fantasi sætter grænser.
Tænk tilbage på problemet og husk hvad du skal løse.
- Præsenter din ide, for en ven over Facetime eller Skype, eller en anden videokonference, og spørg dem om feedback.
- Ændre eventuelt ting ved dit produkt efter du har fået feedback.
- Vælg en ny udfordring og send denne til en ven – måske kan de også løse et verdensproblem?
Test dig selv!
Her får du et ekstra benspænd, for at teste om du er god til at finde på ideer, når du er allermest udfordret:
-
- Hvad hvis din robot skulle løse samme problem i år 2092?
- Hvad hvis der samtidig var krig i det land hvor Covid-19 er, og vejene ufremkommelige?
- Hvad hvis robotten skal afsprittes, hver gang den har besøgt en patient?