Hotdog Spillet
Formål
Pølsevognen har brug for din hjælp!
De har ansat en robot og du skal træne robotten til at fremstille hotdogs.
Robotten er ikke et menneske, og ved derfor ingenting om hotdogs.
Du skal nu lave en detaljeret instruktion, som robotten kan forstå og følge.
Opgave
- Lav dine “items”/dele til din hotdog.
- Start med at finde alle de “items” der skal være i en hotdog, fx brød, pølse etc.
- Skriv hver del på hver sin seddel – du kan også tegne dem.
- Lav dine “actions”/handlinger
- Skriv alle de handlinger, der skal til for at lave en hotdog, fx løft, bevæg, ryst, etc.
- Skriv hver handling på hver sin seddel, eller tegn dem som kodeblokke.
- Lav dine “conditions”/betingelser
- Skriv betingelser ned, som du tror du skal bruge for at kode robotten.
- Fx: Hvis ketchuppen når enden af brødet, skal den stoppe.
- Design nu koden som robotten skal bruge til at lave en hotdog ved at sammensætte dine dele, handlinger og betingelser.
- Tjek om din kode virker på dine forældre.
- Lav din kode om, hvis der er elementer der ikke fungerer.
Test dig selv!
Hvad kan du tilføre din kode, for at robotten kan arbejde alene og lave 100 hotdogs i træk?