Mini-opgaver der stimulerer hjernen – 1
Formål
Det er svært at være kreativ på kommando.
I denne opgave kan du stimulere din hjerne til at tænke kreativt.
At kunne se sammenhænge og muligheder, gør at vi bliver bedre til at generere ideer.
Dette skal vi træne.
Forestil dig du skal spille en håndboldkamp, eller skal optræde på en scene med din sang. Du skal varme op inden,
så du er helt skarp.
Det er hvad vi skal gøre sammen nu – varme op til de gode ideers klub. Denne klub behøver ikke et medlemskab,
men det er et sted du kan gå hen, når du er varm og klar til at løse de vildeste udfordringer.
I de andre opgaver vi har lavet, finder du nogle svære udfordringer. Kast dig ud i dem, eller lav en mini-opgave til, hvis du ikke er blevet helt varm endnu.
Og husk, du vælger selv, hvornår du vil være i de gode ideers klub!
Opgave
- Hvad har nedenstående genstande til fælles?
Skriv så mange ting du kan tænke på ned.
Hvis du går i stå, så tegn genstandene og fortsæt derefter.
Postkasse – PotteplanteDrivhus – Spisebord
Fodboldbane – Vandkande
Blyant – Vandhane
Burger – Træstub
Sky – Sko
Hjerte – Æble
- Spørg evt. dine forældre eller en ven hvad de tænker på.
Test dig selv!
Hvis du er god til at se muligheder, så var denne opgave måske ikke så svær.
Prøv at udfordre dig selv, med de genstande du kan se, derfra hvor du sidder.
Tag tid på dig selv, og se om du er blevet hurtigere til at finde sammenhænge.