Robotter og Stopmotion
Formål
Når man skal fortælle en historie, er det vigtigt at den hænger sammen og har en pointe.
Du kan lave en fortælling på mange måder.
Her skal du lave en fortælling om robotter med Stopmotion, og din fortælling vil være understøttet af billeder og lyd.
Du skal være kreativ og skal arbejde med at blive en god fortæller.
Opgave
- Fortæl en historie om en robot.
Din historie skal have mindst 2 af følgende elementer med:- Robotten har fået en opgave.
- Robotten er udfordret og skal finde en anden løsning på opgaven.
- Robotten møder en hjælper.
- Robotten går i stykker.
- Robotten skal kodes.
- Robotten er blevet programmeret forkert.
- Robotten kan ikke forstå noget.
- Robotten er med i en konkurrence.
- Lav figurer af pap og papir, af Lego eller brug noget du allerede har.
- Lav et manuskript og en plan for din film.
- Hent nu Stopmotion app’en ned til din tablet (du kan også finde den på Skoletube).
- Optag din film.
- Del din film med dine venner. Måske de også vil lave én?
Test dig selv!
Tænk over hvilke historier du synes har været gode.
Er der elementer fra dem, som du kunne have brugt i din fortælling?
Hvis du skulle lave én ting om i din historie, hvad ville det være?
Eller hvad nu hvis der var et kapitel 2, hvad skulle der så ske med robotten?